Betalt blogindlæg
Soveværelset er et af de rum, vi mennesker bruger mest af vores tid i. Derfor er det også vigtigt, at det er et roligt og harmonisk sted at være. Trænger dit soveværelse til nyt liv? Her får du gode råd til, hvordan du let kan pifte soveværelset op og få en god nats søvn.
Mal dig til indre ro
Vidste du, at farven på væggene i vores hjem har en effekt på, hvordan vi opfatter rummet? I soveværelset kommer vi for at finde ro. Derfor kan du med fordel male dig til mere afslapning.
Følgende farver virker beroligende:
- Pastelnuancer af blå
- Marineblå
- Lys lilla og sart rosa
- Beige
- Sart gul
- Lysegrøn
Naturligvis er der forskel på mennesker, men farver uden stærke kontraster er et godt valg til soveværelset. Hvis ikke du vil male væggene i dit soveværelse, kan du give klædeskabene en tur. Har du en seng med træstel, kan du behandle træet med træbeskyttelse eller olie. Mærket Beck & Jørgensen har mange gode varianter til ethvert formål.
Du kan finde mere info her om forskellige typer af maling og træbeskyttelse, samt hvilket tilbehør der sikrer dig de bedste resultater.
Ny seng for bedre søvn
Køb af en ny seng kan være med til at løfte dit soveværelse som helhed. Ikke nok med, at en seng selvfølgelig hører sig til i soveværelset, er der også sundhedsmæssige årsager til at skifte seng fra tid til anden. Blandt andet slides fjedrene i madrassen, hvilket med tiden kan forværre komforten. Også vores kroppe og behov ændrer sig.
Du bør tænke over dette, når du vælger seng:
- Hvilken størrelse seng har du plads til?
- Hvilken hårdhed kan du lide?
- Hvilken type madras foretrækker du?
- Skal du have en sengeramme eller en sengegavl?
Tilbehør der gør dig glad
Når sengen og farverne er på plads, kan du tilføre personligt tilbehør. Det kan være grønne planter, der renser luften i soveværelset. Pift planten op med en smart potteskjuler, der matcher det valgte tema.
For mange er et stort spejl også uundværligt. Noget andet, der er nemt at skifte ud, i takt med din stil eller behov ændrer sig, er puder, sengetæpper og plakater i skifterammer.
Et blødt og lækkert gulvtæppe bidrager også til at gøre rummet hyggeligt og ikke mindst behageligt for fødderne om vinteren. Hvis du er den eksperimentelle type, kan du sammensætte tæpper med forskellig teksturer og farver.