Er du også et mærkedyr, der målrettet går efter Prada, Gucci eller andre af de store mærker, som er en garanti for kvalitet? Så er du ikke alene. De store brands tjener tonsvis af penge, og det er ikke uden grund. De højere priser er ofte et udtryk for, at der er lagt rigtig mange ressourcer i design, produktion og materialer, og det betyder naturligvis, at holdbarheden som udgangspunkt er i top.
Vil du ikke nøjes med det billige tøj fra Bilka eller andre discountmærker, men har du ikke råd til tøj fra den øverste hylde, har vi her samlet et par tips i samarbejde med Lånet.dk til, hvad du kan gøre for at få mere overskud på kistebunden og penge til at få udstyret din garderobe med det fineste af det fineste.
Sælg ud af dit gamle, og køb nyt
Inden du begynder at kigge på nyt tøj, er det altid en rigtig god idé at gå gemmerne igennem fra ende til anden og vurdere, om der er noget, der er penge værd. Det kan være, at du har en gammel skjorte, du egentlig ikke bruger mere, men som kan sælges for et par hundrede kroner. Måske står der et par sko i kælderen, du har haft på én gang, som sagtens kan finde en ny ejer og gøre dig en smule rigere.
At rydde op i garderoben kan være en effektiv måde at skaffe midler til nye ting, så kill your darlings – og vær ærlig med dig selv i forhold til, hvad du kommer til at bruge, og hvad der skal ud. Det kan være svært at skille sig af med tøj, der har en eller anden betydning eller relation til en særlig begivenhed, men bruger du det alligevel aldrig, ligger det bare og samler støv, og så gør det ikke rigtig nogen nytte.
Køb på udsalg, og spar tonsvis af penge
Behøver du altid at købe det nyeste af det nye? Nye kollektioner og promotions er ofte væsentligt dyrere, end hvis du kan vente lidt med at få fingrene i tøjet. Det er selvfølgelig ikke altid fedt at skulle nøjes med udsalgsvarer, men kan du vente, kan du få mere for pengene – typisk i forbindelse med et udslag.
Det gælder både, hvis du handler på nettet, men også i butikkerne. På nettet har du dog ofte den fordel, at du også kan få rabatkoder, der kan spare dig nogle procenter.
Sammenlign priser, inden du køber
Det er ikke verdens bedste idé at købe dit tøj det første og bedste sted. Der kan være ret store prisforskelle hos de forskellige butikker, og derfor er det altid at anbefale, at du sammenligner priser på tværs af forretninger. På den måde ved du, hvor du kan finde dit tøj billigst muligt.
Vær opmærksom på, at bare fordi en trøje eller top måske er 20 kr. billigere i butik A end B, kan fragten betyde, at butik A i sidste ende bliver billigere, hvorfor du altid skal sammenligne den ”endelige” pris.