Er dit sind og din hud klar til sommeren? Endelig er vi kommet til de skønne sommermåneder, og det betyder også at både krop og sind skal være klar, så hvorfor ikke gøre noget godt for dig selv?

Her er en oversigt over fem forskellige steder der tilbyder lækre spaophold, så du kan få fornyet energi, og lækre spabehandlinger der efterlader din hud silkeblød.

Ystad Saltsjöbad

Ikke langt fra Danmark ligger Skåne og dermed det fantastiske Ystad Saltsjöbad – og så kan du endda nyde udsigten lige ud til den smukke svenske kyst. I Ystad Saltsjöbad kan du blandt andet opleve det der hedder ”The Creek Experience”, som er en sammensætning af forskellige spaoplevelser, og det er som at træde ind i en helt anden verden fyldt med ro og velvære.

Du bliver guidet igennem spaoplevelsen, hvor du bl.a. kommer til at nyde hammam, hvor du bliver vasket og skrubbet, og Rasulen, som er en behandling med marokkansk ler. Dette er blot eksempler på nogle af de mange forskellige spabehandlinger som Ystad Saltsjöbad tilbyder.

Læs mere om opholdet her.

Vejle fjord

På Hotel Vejle Fjord kan du nyde udsigten til den smukke danske natur, når du sidder i den udendørs sauna. Den fantastiske saunagus oplevelse er inklusiv i dit spaophold, og det er adgang til både Thalasso Spa og De Termiske Bade også.

I den eventyrlige Thalasso Spa bader du i saltvand, som styrker immunforsvaret og afstresse kroppen. I De Termiske Bade kan du opleve forskellige typer bade, heriblandt ild- og isbadene. Ild-badet er ca. 42 grader, og du skal direkte til is-badet som er 8 grader. De forskellige temperaturer er godt for kredsløbet, og det anbefales at du kan skifte imellem de to bade op til tre gange.

Læs mere om opholdet her.

Læsø kur og salt

Læsø har meget mere at byde på end salt – på Læsø ligger nemlig Læsø Kur, hvor du kan nyde et lækkert kurophold. Kuropholdet indeholder  også en del salt, da der er både saltbade og saltsaunaer. Derudover kan du få en henvisning til Læsø kur og salt, hvis du har psoriasis.

Læs mere om opholdet her.

Dagna Spa & Wellness

Dagna Spa ligger på Frederiksberg, og her kan du nyde luksus som ingen andre steder i København. For en dag kan du komme væk fra storbyens jag og stress, og her kan du blandt andet nyde godt af saunagus og lækre bodyscrubs, som renser huden, samt bodylotion og plejende mudder som giver dig hud så blød som en babys.

Læs mere om opholdet her.

Dronning Dorotheas Badstue

Træd ind i Dronning Dorotheas Badstue og glem tid og sted for en stund. Her er en ro, som ikke findes mange andre steder, da det er mobilfri zone. Dronning Dorotheas Badstue byder på et saltbassin med et saltindehold på 29%, som er fantastisk for din hud, og som har samme flydeeffekt som Det Døde Hav. I den udendørs spa, der er 39 grader, kan du nyde udsigten til Koldinghus og slotssøen. Udover dette tilbyder Dronning Dorotheas Badstue lysterapi, duftbassin og koldtvandsbassin.

Læs mere om opholdet her.