Kapok som materiale i tøjproduktionen er forholdsvis nyt, men klart en stigende tendens. Og det med god grund. Dels er øko-trenden blevet støt større over de senere år, og dels er kapok så superlækkert et materiale, at man kan undre sig over, at det ikke er blevet mere udbredt noget før.
Dette naturprodukt skal nok vinde mere frem. Det fås ikke meget mere lækkert og bæredygtigt.
Kapok er ikke et nyt materiale
Man har kendt til at bruge kapok i mange år. Det har været brugt til at polstre møbler med, som fyld i redningsveste, i hynder, vattæpper, bamser og så videre.
Det gør man sådan set stadigvæk, men en meget stor del af markedet er blevet overhalet af syntetiske fyld-materialer.
Nu er der så stille og roligt kommet en renæssance for brug af kapok i for eksempel vattæpper, puder og dyner. Det er til gavn for alle, for kapok er et allergivenligt og fugttransporterende naturprodukt, som er både sundt og meget behageligt at sove i.
Økologisk tøj af kapok
Som et af de seneste skud på kapok-produkt-stammen finder du det økologiske tøj. Da kapok også er allergivenligt, kan også de mange allergikere bruge det fede og bløde tøj, der bliver produceret med kapok.
Selvfølgelig er dette økologiske tøj også anvendeligt for ikke-allergikere. I det hele taget kan alle bruge det, da det scorer højt på både komfort og pasform. Desuden er det et bæredygtigt produkt, da det er et 100 % naturligt produkt.
Som det er nu, så kan der ikke produceres stof af 100 % kapok. Det skyldes, at det er vanskeligt at spinde. Derfor vil du finde tøj af kapok i et blandingsprodukt.
Hvad er kapok?
Kapok er en træsort. Kapoktræet vokser i de tropiske områder og det kan blive meget stort – helt op til 70 m Det er dets mange store frøkapsler (op til 3.000), der indeholder de store hvide totter, der bliver brugt til materialet kapok. Kapok er naturfibre på omkring 1 – 3 cm.
Kapok er meget let – måske den letteste naturfiber i verden. Det er seks gange lettere end bomuld. Fibrene er helt silkebløde at røre ved.
Det gør kapok super let, blødt og lækkert. Samtidig er det meget holdbart og klart stærkere, end det ser ud til at være.
Læs mere om kapok på denne hjemmeside.
Brug kapok i din indretning og i dit klædeskab
Kapok bruges stadig som fyldmateriale til møbler, madrasser, dyner og så videre. Vælg det, hvis du går efter det lækreste, det mest allergivenlige og det mest bæredygtige produkt.
Det bruges også til babytekstiler og til ældre menneskers sengetøj. Hvorfor ikke lade alle generationer få glæde af kapok og dets mange åbenlyse fortræffeligheder?
Kapok spås en lys fremtid, fordi flere og flere bevidste kunder efterspørger det. Derfor vil du med tiden kunne finde flere produkter, der indeholder kapok.
Også inden for den økologiske tøjproduktion har flere producenter fået øjnene op for kapok. Vi kommer helt sikkert til at se mere af det. Økologi og bæredygtighed er vejen frem.