Når du har gjort dig klar, og det hele bare spiller, så er det her, du skal pakke tasken med de vigtigste fornødenheder til den festlige aften, du snart er på vej ud af hoveddøren til. Ud over nøgler, din telefon og din pung, er det en håndfuld andre ting, der gør, at du kan nyde din aften til fulde. Her er nogle ting, du skal huske at pakke i din taske.

De vigtigste makeupprodukter

Efter et par drinks sker det af og til, at makeuppen har bevæget sig en smule, lige som du formentlig har gjort på dansegulvet. Derfor er det en god idé at have nogle produkter med dig, du nemt kan friske din makeup med. Et lille spejl, en pudder, concealer og det produkt, du har på læberne, og så kan du friske dig op, så du ser lige så skarp ud, som da du tog hjemmefra.

Ikke alle går med makeup, og det er helt okay. Hvis du er en naturlig kvinde, der kun går med et lag mascara, er det måske vigtigere for dig, at have en god læbepomade med dig og et par vatpinde, skulle mascaraen løbe en anelse.

Servietter du med sikkerhed får brug for

Du skal sørge for, at du har nogle servietter i din taske til en aften ude, for chancen for at du får brug for dem er relativt stor. Hvis du vil gøre livet ekstra nemt for dig selv, bør du tage en lille pakke vådservietter med også. Det er både genialt, når du vil rette på din makeup, eller hvis du spilder på din spritnye Marc Jacobs taske. Et hurtigt strøg, og så er den så god som ny.

Husk deodoranten

Skal du ud og danse natten lang, vil du formentlig ikke dufte af roser hele aftenen, det kan derfor være super rart at have en deodorant med i tasken, så du kan friske dig selv op, når du går ud for at pudre næsen. Hvis du vil have mest muligt ud af dette, er det en god idé at bruge en vådserviet til at tørre dig under armene, inden du tager et nyt lag deodorant på. Så dufter du lige så friskt, som da du tog hjemmefra.

En taske er det perfekte accessory

En flot taske kan sætte prikken over i’et på dit outfit. Hvis du mangler en taske i en god medium størrelse, vil du være vild med nogle af nyhederne fra Marc Jacobs. Marc Jacobs har været og er stadig en af de mest indflydelsesrige amerikanske designere. Marc Jacobs er kendt for at holde gang i flammen, når det kommer til mode med sine livlige kollektioner i et tidløst design. Den nye Snapshot kamerataske der er crossbody taske, er en ideel taske til en aften ude. Uanset hvad er det en god idé at vælge en taske, hvor du kan have de vigtigste ting med dig.